Foredrag

Islamisk Videns– og InformationsCenter tilbyder afholdelse af foredrag om Islam for folkeskoler, gymnasier, HF/VUC, foreninger og andre der måtte have interesse i et større kendskab til Islam og muslimer.

Mange af foredragsholderne tilknyttet IVIC har flere års erfaring med afholdelse af foredrag, og fælles for samtlige foredragsholdere er, at alle har gennemgået et kursusforløb, der gør dem egnet til at formidle viden og fortælle om Islam.

 

Grupper til foredrag

Hos IVIC har vi har efter flere års erfaring konkluderet, at et foredrag er mest effektiv, når gruppen består af maksimum 30 personer. Er man flere end 30 personer, giver IVIC 25 % rabat, på de grupper der går ud over den første.

 

Foredragets forløb

Foredraget består af to dele, hvoraf den første indeholder et oplæg omhandlende et nærmere bestemt emne i relation til Islam eller muslimer. Emnet der behandles under den første del af oplægget her er helt op til den enkelte foredragsbestiller at bestemme. Institutionen kan også bestemme hvordan tiden skal tilrettelægges i foredragets to dele.

Eksempler på mulige emner til oplægget:

  • Grundlæggende om Islam.
    Her gives bl.a. en introduktion til de fem søjler i Islam og de seks trosprincipper.
  • Islam og Kristendommen.
    Beskrivelse af forskelle og ligheder mellem de to verdensreligioner.
  • Det islamiske familieliv.
  • Islam i Danmark.

Anden del af foredraget er beregnet til spørgsmål til oplægget eller spørgsmål som de tilhørende generelt måtte sidde inde med. Meningen med spørgsmålsrunden er, at de skal åbne op for yderligere diskussion, og i sidste ende bidrage til at opnå en bedre forståelse for, og bredere viden om det ønskede emne. I denne sammenhæng er alle former for spørgsmål velkomne – uanset hvor kritiske de end måtte forekomme at være.

Eksempler på spørgsmål tidligere stillet til IVIC:

  • Er der et liv efter døden?
  • Hvad tror en muslim på er meningen med livet?
  • Hvem eller hvad er Allah?
  • Tror en muslim på, at Jesus er Gud?
  • Har mennesket ifølge Islam en skæbne?
  • Er tørklædet en religiøs pligt for kvinden eller er det blot en del af kulturen?
  • Er den muslimske kvinde undertrykt?
  • Er tvangsægteskaber tilladt i Islam?
  • Er æresdrab tilladt i Islam?
  • Er det muligt for muslimer og ikke-muslimer at leve sammen?

 

Hvor skal foredraget afholdes?

Det er den institution eller skole der har taget kontakt til IVIC, som bestemmer om foredraget skal finde sted på hos dem eller i moskéen. Det er imidlertid muligt at afholde foredraget i moskéen, således at man kombinerer foredraget med et moské-besøg.

To top

IVIC, tlf: 50 50 26 43, info@ivic.dk